Nokia N85 - Brug af kameraet

background image

Brug af kameraet

Din Nokia N85 har to kameraer. Hovedkameraet med

høj opløsning er på bagsiden af enheden. Det

sekundære kamera med lavere opløsning er på

forsiden. Begge kameraer kan bruges til at tage

billeder og optage video.
Enheden understøtter en opløsning ved

billedoptagelse på 2592 x 1944 pixel (5 megapixel).

Billedopløsningen kan se anderledes ud i denne

vejledning.
Billederne og videoklippene gemmes i Billeder.
Billederne gemmes i JPEG-format. Videoklip optages i

MPEG-4-filformatet med filtypenavnet .mp4 eller i

3GPP-filformatet med filtypenavnet .3gp (kvalitet til

deling).
Du kan frigøre hukommelse til nye billeder og videoklip

ved f.eks. at overføre filer til en kompatibel pc ved

hjælp af et kompatibelt USB-datakabel eller ved at

fjerne filer fra enheden. Der vises en meddelelse på

enheden, når der ikke er mere plads i hukommelsen.

Du kan derefter frigøre hukommelse i det aktuelle

lager eller ændre den hukommelse, der er i brug.
Du kan sende billeder og videoklip i en MMS-besked,

som en vedhæftet fil i en e-mail eller ved hjælp af andre

forbindelsesmetoder, f.eks. en Bluetooth-forbindelse

eller en trådløs LAN-forbindelse (WLAN). Du kan også

overføre dem til et kompatibelt onlinealbum.