Driftsomgivelser
Denne enhed overholder retningslinjerne vedrørende
grænseværdier for RF-eksponering, såfremt den
bruges i normal position i nærheden af øret eller
placeres mindst 1,5 cm fra kroppen. Hvis produktet
betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske,
bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde
metalliske genstande, og produktet skal være placeret
i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Overførsel af datafiler eller beskeder med denne enhed
forudsætter, at der er en kvalitetsforbindelse til
netværket. I nogle tilfælde kan overførslen af datafiler
eller beskeder være forsinket, indtil en sådan
forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående
instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen
er fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske
materialer kan tiltrækkes af enheden. Placer ikke
kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i
nærheden af enheden, da de oplysninger, der er lagret
på dem, kan blive slettet.